Om mig

Jeg hedder Per Knudsen og jeg stiller op som byrådskandidat i Kolding til byrådsvalget i 2025. 

Jeg har en stærk tro på, at vi sammen kan gøre en positiv forskel for vores lokalsamfund. 

Jeg er født og opvokset i Midtjylland på en gård hvor vi havde heste, grise, køer og får, med en far som var en god jysk handelsmand.

Med gården som centrum drev han både entreprenørforretning og tømmerhandel, og hans måde at drive en god stabil jysk forretning, har altid været en stor inspiration, dengang var et ord et ord, og et håndslag var bedre end en underskrift.

Mit liv på gården og min kærlighed til dyrene og især hestene, formede da også min fremtid således, at jeg i mange år levede og arbejdede som professionel i ridesporten.

i 1996 fik min kone og jeg barn nummer 2 og de næste mange år var jeg at finde i blandt andet i det private og offentlige erhvervsliv. 

I dag er jeg igen at finde i ridesporten som underviser i den klassiske ridning som både dressur og springtræner.

Jeg har altid haft en stor interesse for politik og samfundsforhold. Jeg meldte mig ind i DF for mange år siden og er flere gange blevet opfordret til at opstille til byrådet, nu tager jeg handsken op.

 Mit fokus er at arbejde for et stærkere og mere bæredygtigt Kolding.